Levering

Sana Juicer 909, Horeca Professionel Slowjuicer

Sana Juicer 909, Horeca Professionel Slowjuicer

Sana Juicer 909, Horeca Professionel Slowjuicer

Professionel Horeca Slowjuicer fra Sana Juicer. Sana Juicer 909 specielt udviklet til professionel brug. Vi er officiel dansk forhandler af Sana Juicer by Omega.

Lagerstatus: På lager

Sana909

12 495,00 DKK

Læg i kurv

Mere info

NYHED: Så er der mere nyt i professionelle slowjuicere. Nu har vi den helt nye Sana Horeca 909 Professional Slowjuicer på lager.

Sana Horeca 909 er endnu et kvalificeret bud på en slowjuicer, som egner sig til brug i caféer, juicebarer og fitnesscentre, hvor man indtil nu har været henvist til at bruge de traditionelle centrifugal juicere, idet der ikke har været nogle slowjuicere tilgængelige med tilstrækkelig stor kapacitet til at fungere professionelt.

Hvad kan man juice ?

Sana Horeca 909 er en alsidig slowjuicer, som juicer stort set alle typer af frugt og grøntsager. Det være sig æbler, pærer, citrusfrugter, bær, mango, ananas, rodfrugter, ingefær eller bladgrønt som spinat eller grønkål.

Sana Horeca 909 er udstyret med en smart juice-prop, som man også kender det fra de mindre husholdningsmaskiner. Med den kan du midlertidigt lukke af for udløbet, det betyder, at du kan blande forskellige råvarer i juicebowlen, så du får en homogen juice, når du lukker den ud i kanden. Du kan også tilsætte forskellige andre ingredienser som eksempelvis kokosmælk, sojamælk eller yoghurt, som bliver blandet godt sammen med juicen allerede i bowlen.

Effektiv at arbejde med og nem at rengøre.

Når man anvender en juicer i professionel sammenhæng, så er et væsentligt krav, at den er nem og hurtig at arbejde med og producerer en stor mængde juice relativt hurtigt.
Sana Horeca 909 er udstyret med et ekstra stort hul til at køre råvarerne i – faktisk er det hele 88 mm. i diameter, hvilket betyder, at du kan køre selv relativt store stykker frugt og grønt direkte, uden at skulle skære i helt små stykker, som man kender det fra husholdningsmaskinerne – det sparer en masse tid.

Der er også tænkt over, at rengøringen skal være hurtig og enkel, så juiceren består af relativt få dele, som er nemme at adskille og nemme at rengøre under rindende vand.
Den eneste del, som kræver lidt ekstra fokus, det er selve filtersien, hvor det er vigtigt, at man får renset de små huller for fiberrester, der ellers sidder og tørrer ind. For at gøre denne del af jobbet så nem som muligt, så følger der en specialudviklet rensebørste med, som er super effektiv i brug.

Juiceproppen er også smart at bruge i forbindelse med rengøring af juiceren. Du lukker proppen, starter juiceren og hælder lidt vand i, så vil silikone bladene i kværnen gøre det meste af arbejdet, og du kan blot skylle delene under rindende vand, så er rengøringen klaret.

Vores sympatiske ven Dan fra EUjuicers har lavet denne omfattende produktvideo, som giver dig et rigtigt godt indtryk af, hvordan Sana Juicer 909 fungerer og hvorfor den er så velegnet til professionel brug, kig med her:

Støjsvag og effektiv slowjuicer.

Sana Horeca 909 er en slowjuicer, hvilket betyder, at den støjer nævneværdigt mindre end de traditionelle centrifugaljuicere. Sana Horeca 909 roterer med blot 63 omdrejninger i minuttet i modsætning til typiske centrifugaljuicere, som kører med 12.000-15.000 omdrejninger i minuttet og en høj skinger lyd. Det betyder, at slowjuiceren uden problemer kan anvendes steder, hvor en centrifugaljuicer ville være uegnet p.gr.af støjhensyn.

Sana Horeca 909 udnytter også råvarerne væsentlig bedre, end du måske er vant til ved en centrifugaljuicer. Det betyder mere saft for pengene med positiv effekt på økonomien. Samtidig er juicen af væsentlig bedre kvalitet, da hele slowjuicing processen er mere skånsom end centrifugering, så der er ikke samme oxidering af juicen og skumdannelse og juicen har en meget blødere og homogen konsistens, samt en sødere smag.

Hvad følger der med ?

På mange måder minder Sana Horeca 909 om den nye Kuvings Chef CS600. Men et af de punkter, som adskiller de to og forklarer prisdifferencen er, at Sana Horeca 909 leveres med to komplette juicer-enheder, det betyder, at du frit kan veksle mellem to grundlæggende forskellige typer af juice, uden at behøve at rengøre juiceren, når du skifter. Du kan f.eks. have en juicer-enhed, som du bruger til citrusfrugter og en til gulerod/æble juice. Det er en virkelig god detalje, når det kommer til praktisk arbejde med maskinen.

Alle dele, som kommer i kontakt med juicen er fremstillet af BPA-fri plast.

Sana Horeca 909 leveres i antracit grå.

Vi er rigtigt stolte over at kunne præsentere disse spændende nyheder fra Sana Juicer by Omega.

Specifikationer

  • Højde: - 51,5 cm
  • Bredde: - 17,5 cm
  • Dybde: - 23,0 cm
  • Vægt: - 9,1 kilo
  • Strømforbrug: - 200 W
  • Produktgaranti: - 1 år på motor og øvrige dele
  • Juicer proces: - Slow Masticating
  • Omdrejninger/minut: - 63
  • Kværnsystem (vertikal) - 2. Generation - GE Ultem
  • Hul til råvarer, dimension: - 88 mm Ø + ekstra