Sana-oilextractor-EUJ-702
1-2 hverdage
Oliemølle til Sana Juicer 606/707.
På lager
Advarsel: Sidste enheder på lager!
På lager:
NYHED: Oliemølle specielt udviklet til Sana Juicer 606 og 707.
Hvis du har en Omega Sana Juicer 606 eller 707, så kan du med denne oliemølle presse din egen olie af frø, nødder og kerner.
Hvorfor presse sin egen olie ?
Kvaliteten af olie reduceres allerede fra det øjeblik den presses. Det er specielt problematisk, når det handler om industrielt fremstillet olie, som ofte er lang tid undervejs til forbrugerne og mange gange står længe i emballagen inden den bliver anvendt.
Når du koldpresser olie, så er det vigtigt, at temperaturen ikke overstiger 42 grader C, det bevarer smagen og næringsstofferen maksimalt. Når du køber industrielt fremstillet olie kan du ikke være sikker på, at temperaturen har være holdt under dette niveau. Med oliemøllen fra Sana Juicer ligger temperaturen på den friskpressede olie normalt omkring 32-34 grader C.
Med den nye oliemølle/oliepresse fra Sana Juicer kan du fremstille din egen koldpressede olie fra råvarer umiddelbart i forbindelse med, at du skal anvende den. På den måde sikrer du dig, at du altid har friskpresset og sund olie til rådighed og aldrig behøver fremstille mere, end det du skal bruge.
Hvad kan man presse ?
Sana oliemøllen giver dig mulighed for at lave koldpresset olie af eksempelvis, hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, nødder eller mandler. Mængden af olie afhænger af flere faktorer, f.eks. råvarernes kvalitet og friskhed. Generelt bør du sikre dig, at dine råvarer er så friske som overhovedet muligt, idet olieindholdet er højere i friske råvarer, så check datoen, når du køber ind.
Hvordan virker oliemøllen ?
Når man skal koldpresse olie, så er to ting, der skal være tilstede; nemlig varme og tryk. Oliemøllen leverer trykket og varmen kommer fra den friktionsvarme, som opstår, når man anvender oliemøllen.
Den mest effektive måde at presse olien på er, at anvende nogle af de overskydne frøskaller fra tidligere produktioner til at forvarme møllen, ved at køre dem igennem. Herefter kan man til en start stille og roligt putte frø og kerner i møllen, og når olien begynder at løbe, kan man køre lidt større mængder igennem.
Hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner kan gå direkte i oliemøllen uden problemer, da de er relativt små. Nødder, mandler og græskarkerner bør hakkes groft med en kniv, inden de puttes i oliemøllen. Det frarådes at hakke græskarkerner i en blender, da resultatet bliver en klistret masse og ikke hakkede kerner. Birkes kan ikke køres i oliemøllen, da de er for små til at fungere optimalt.
Hvis du er interesseret i at lave din egen koldpressede olie med din Omega Sana Juicer 606 eller 707, så anbefaler vi på det kraftigste, at de ser hele videoen nedenfor igennem, inden du bestiller din Sana Oliemølle:
Rengøring og vedligehold af oliemøllen.
Når du har brugt oliemøllen, skal den skilles ad og delene skal rengøres i varmt sæbevand.
Bemærk, at du aldrig må komme selve koblings-enheden (del nr. 4 på illustrationen nedenfor) i vand. Inde i denne del af oliemøllen sidder nemlig et kugleleje, som ikke må få vand, da det så vil ruste.
Når delene er grundigt rengjorte, så er det vigtigt, at du sørger for at de er fuldstændigt tørre, inden du samler oliemøllen igen.
Sana Oliemøllen leveres med følgende dele:
Sana EUJ-702 Oliemøllen leveres med 2 års garanti på sneglen og 5 år på øvrige dele.
Hvis du vil læse lidt mere om Sana EUJ-702 oliemøllen inden du bestiller dit eksemplar, så kan du downloade brugermanualen, lige herunder i sektionen 'Downloads'.