Valg af Juicer - Her får du vores nye infographic, som forhåbentlig kan hjælpe dig på vej:

Den Ultimative Guide til valg af Juicer

 1. Hvilken saftpresser skal jeg vælge ?

Grundlæggende kan Slowjuicerne deles op i to kategorier; nemlig de 'Vertikale/opretstående' og de 'Horizontale'. Du kan læse mere om disse to grundlæggende typer i vores opklarende indlæg på bloggen: Hvilken type Slowjuicer skal jeg vælge ?

Hvis du har brug for hjælp til de mere overordnede valg mellem Centrifugal juicere og Slowjuicere, så er det en god idé lige at lægge vejen forbi artiklen 'Valg af Saftpresser' på vores blog.

2. Rengøring - er det bøvlet ?

Producenterne ved godt, at det skal være nemt at rengøre juicerne efter brug, ellers gider folk simpelt hen ikke bruge dem. Derfor har det været fokus i de seneste år at fremstille maskiner, som er nemme at rengøre. De fleste slowjuicere består af 4-5 dele, som nemt rengøres under rindende vand. Det er kun selve filtersien, som kræver lidt arbejde med den medfølgende børste, så man sikrer, at der ikke sidder fiberrester i de små huller, som tørrer ind og blokerer. Så det tager ikke mere end 3-5 minutter at gøre juiceren ren efter brug. Generelt kan man sige, at de 'Horizontale' Slowjuicere er en anelse nemmere at rengøre end de 'Vertikale/Opretstående'.

Her kan du se en lille video, som viser, hvor nemt du rengør en typisk slowjuicer:


3. Hvad er forskellen egentlig på Hurom og Omega ?

De fleste slowjuicere fra Hurom og Omega bliver fremstillet på den samme fabrik i Korea og en stor del af komponenterne er faktisk de samme. Så det er nærmest identiske maskiner, hvor forskellene mest ligger i udseende og garanti, hvor Omega typisk opererer med lidt bedre produktgaranti.

Du er velkommen til at kigge forbi vores blog og læse artiklen 'Hvad er forskellen på Hurom og Omega Juicere'

4. Hvornår er det bedst at vælge en slowjuicer af den 'horizontale' type ?

De opretstående (vertikale) slowjuicere har en enkelt lille svaghed, i form af det lille hul i bunden af filtersien, som kan stoppe til, når man juicer frugt- og grønt med lange seje fibre, som eksempelvis spinatblade, selleristængler eller ananas.

Dette problem elimineres nemt ved at snitte disse lange fibre i korte stykker inden man juicer dem. Alternativt skal man vælge en slowjuicer af 'horizontal' typen, som eksempelvis Omega 8224/8226 eller Sana Juicer, som ikke har denne begrænsning. De horizontale slowjuicere er også bedre til eksempelvis hvedegræs.

I denne sammenhæng skal det nævnes, at Hurom med deres helt nye HU-700, 2nd Generation har ændret radikalt på udformningen af kværnsystemet, således at problemet med de lange seje fibre er elimineret.

Hvis du er lidt usikker på, hvad 'vertikale' og 'horizonale' slowjuicere er for noget og gerne vil have styr på 'single-' og 'dual-gear', så læs vore indlæg på bloggen her.

Der kommer løbende flere spørgsmål og svar til listen ....