Info & handelsvilkår

1. Fragt & Levering

Alle varer fra DomoTech.dk leveres gratis med GLS eller Post Danmark direkte til døren i hele Danmark, hvis du køber for mere end kr. 700,-.
Køber du for mindre end kr. 700,- sender vi 'uden omdeling' eller som almindeligt brev. Fragtpriserne fremgår, når du foretager din bestilling på shoppen.

Vi leverer også til Sverige, ligeledes her fremgår fragtpriserne ved bestilling på shoppen!

Vi kan også levere til andre lande, hvis dette ønskes skal du kontakte os på morten@domotech.dk for fragtpris og nærmere aftale om levering.

2. Salgs- & Leveringsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra DomoTech.dk.
Betingelserne er gældende i de tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og DomoTech.dk.
Du skal være fyldt 18 år for at handle hos DomoTech.dk – Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.

På DomoTech.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os.

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Når du handler med DomoTech.dk indgås aftaler på dansk.

Det er kun muligt, at se tidligere ordrer, hvis du opretter dig som kunde med login på websitet. Hvis du bestiller varer på 'gæste login' og senere ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse eller faktura, skal du sende en mail til info@domotech.dk.

3. Leveringstid

Langt de fleste varer er på lager til omgående levering, og vi sender dagligt med GLS og PostDanmark, men regn for en sikkerheds skyld med en leveringstid på 1-3 dage. Du er altid velkommen til at sende os en mail eller ringe for at høre nærmere.

Handelen indgås på dansk og du vil få tilsendt en ordrebekræftelse pr. mail. Hvis du ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af ordrebekræftelsen pr. mail, bedes du kontakte morten@domotech.dk

Fakturaen på din ordre fremsendes sammen med dine bestilte varer, udstedt af DomoTech ApS. Såfremt du ønsker at betale med bankoverførsel modtager du en faktura med de fornødne oplysninger pr. mail, vi gør opmærksom på, at denne betalingsform oftest medfører et par dages ekstra ekspeditionstid i forhold til online betaling med Dankort, Visa/Dankort eller eDankort.

4. Leveringstidspunkt & Transport

Levering af varer fra DomoTech.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. 
Leveringstiden er typisk ca. 1-3 arbejdsdage. Hvis leveringstiden afviger nævneværdigt, så vil vi kontakte dig pr. mail.

5. Vejledning

Alle produkter fra DomoTech.dk leveres med producentens brugervejledning vedlagt, som regel er brugervejledningen på engelsk, men vi bistår naturligvis gerne med vejledning, hvis der skulle opstå tvivl om produktets anvendelse.

Vi gør opmærksom på, at produktfotos på DomoTech.dk i visse tilfælde kan afvige fra det leverede produkt.

6. Risiko for varerne

Risikoen for varer købt hos DomoTech.dk overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.

7. Reklamation

Når du handler på DomoTech.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til DomoTech.dk via e-mail info@domotech.dk eller direkte på tlf. +45 7199 3223, så aftaler vi nærmere omkring returnering af varen.

Du kan udskrive en gratis returlabel og returseddel fra vores returportal. Klik her for at gå til returportal.

Når du returnerer varen, er det vigtigt, at du udfylder returseddelen med en udførlig beskrivelse af, hvad problemet er og tydelig returadresse.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse.

Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter du har fået varen leveret.

Ved tilbagelevering af defekte varer, hvor den defekt, du har angivet, ikke kan konstateres af DomoTech.dk, vil varen blive tilbagesendt til dig inkl. et undersøgelsesgebyr, som bliver udregnet i forhold til til varens pris. Vi opkræver maksimalt 500,- kr. i undersøgelsesgebyr.

8. Ansvar

Det er ikke DomoTech.dk's ansvar, at de varer der er bestilt på shoppen af kunden, er de rigtige eller rigtigt bestilt. Det vil derfor være dit ansvar, at den angivne ordre på DomoTech.dk er udfyldt korrekt, så check venligst den ordrebekræftelse vi sender dig en ekstra gang og send os en mail eller ring med det samme, hvis noget skal ændres.

9. Pris og Betaling

I denne butik kan du bestille dine varer online og betale via:

- Dankort, Visa/Dankort og eDankort
- VISA, Electron, MasterCard, Maestro og JCB
- MobilePay
- Almindelig bankoverførsel; Bemærk - her er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne afsendes fra DomoTech.dk Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

DomoTech.dk afholder udgiften til eventuelt kortgebyr ved brug af de forskellige betalingsmuligheder. 

Alle priser på shoppen DomoTech.dk er i danske kroner inkl. moms - du kan dog også vælge euro og svenske kronor.

Handler du på vegne af en offentlig institution, så har du mulighed for at få tilsendt en EAN faktura, i så fald bedes du kontakte os med din bestilling og EAN nr. pr. mail.

10. Fortrydelsesret

DomoTech.dk yder ubegrænset fortrydelsesret, dog ser vi gerne, at du giver os besked senest 14 dage fra den dag, du modtager dine varer.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget besked om, at du har fortrudt handlen. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, med mindre andet aftales.Vi kan tilbageholde betalingen, indtil varen er modtaget retur og besigtiget.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købesummen. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.

Den eneste omkostning du har, når du fortryder, er portoen for at sende varen tilbage til os.

Når du sender varen retur, bedes du vedlægge en kopi af fakturaen, så går ekspeditionen hurtigere.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Du har pligt til at returnere varerne ubrugte i original emballage, og i samme stand og mængde, som du modtog dem. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varerne, og du skal sende dem som pakke, dvs. med tracking nummer som dokumentation for afsendelse.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation

Alternativt kan du fortryde dit køb ved at nægte at modtage varerne ved levering.

Som følge af den nye Forbrugeraftalelov, som trådte i kraft 13/6-2014, har du nu mulighed for også at returnere produkter, som har været taget i brug. Hvis du vælger at gøre brug af denne mulighed, så får du kun en del af købesummen retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Returadresse:

DomoTech ApS
Haraldsborgvej 20
4000 Roskilde

11. Persondatapolitik

Nedenfor kan du læse, hvilke oplysninger DomoTech.dk registrerer om dig, og hvad de bliver brugt til. For at kunne indgå en aftale med os via DomoTech.dk skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

- navn 
- adresse 
- telefonnummer 
- e-mail-adresse 

Personoplysningerne registreres hos DomoTech.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. 
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi videregiver dit navn, adresse og telefonnummer til GLS, Postdanmark eller andet fragtfirma for at levere den/de bestilte varer. Der registreres ingen personfølsomme oplysninger. 
Som registreret hos DomoTech.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til DomoTech.dk via e-mail morten@domotech.dk

12. Cookies

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv - altså på brugerens egen computer. Fordelen ved denne registrering er, at næste gang brugeren besøger det samme websted, så ved serveren allerede, hvem den besøgende er.

Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men udelukkende oplysninger om brugerens adfærd på websitet, eksempelvis et indtastet brugernavn i forbindelse med login.

En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan indstille din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.

Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes "session-cookie", som bruges til at holde styr på, hvad du eksempelvis har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer runde på websitet.

Disse "session-cookies" gemmes IKKE på din computer, men forsvinder når du lukker din web-browser.

Den anden type cookie kaldes "permanent cookie" og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En "permanent cookie" betyder, at vores server kan genkende din computer, næste gang du logger ind på vores website.

Hos DomoTech.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, for at gøre brugeroplevelsen så god og smidig som mulig.

Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. I Internet Explorer slettes cookies for eksempel under menuen "Funktioner" -> "Internetindstillinger" -> "Slet cookies"

Logstatistik bruges på DomoTech.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vores website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. På DomoTech.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet. Logstatistikken bruges således til at skabe øget brugervenlighed.

13. Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Morten Mortensen på telefon 7199 3223. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. 

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

God fornøjelse med en tryg handel på DomoTech.dk !