Levering

VIDIA Vakuum Blender BL-001

Nyhed: VIDIA Vakuum Blender - Spændende ny blenderteknologi, som giver helt fantastiske resultater i forhold til traditionelle blendere.

Lagerstatus: På lager

BL-001

3 295,00 DKK

Læg i kurv

Mere info

Den nye VIDIA vakuum blender er ikke som andre blendere på markedet – Det er en helt nyudviklet type blender, som arbejder med undertryk i kanden, hvilket giver nogle helt fantastiske resultater.

Hvad er en vakuum blender ?
En vakuum blender arbejder som nævnt med vakuum- eller undertryk i blenderkanden. En indbygget kompressor pumper simpelt hen kanden tom for overskydende luft inden blendningen starter.

Fordele ved en vakuum blender.
Når man blender på en traditionel blender, så er en af de helt store udfordringer, at der sker en kraftig oxidering, når ingredienserne slynges rundt i kanden. Denne oxidering nedbryder de iltfølsomme vitaminer og enzymer, hvilket betyder, at næringsværdierne reduceres kraftigt under processen.

Når man blender med undertryk i kanden, så fjerner man overskydende luft i kanden, hvilket betyder, at man reducerer oxideringen og nedbrydningen af ingredienserne til et minimum.

Det er interessant at se den lille sammenligningstest i videoen herunder, hvor man kan se, hvordan nedbrydningen af et æble sker hhv. med og uden vakuum.

Det er tydeligt at se, hvordan æblet som blev blendet på traditionel vis hurtigt bliver brunt, grumset og skiller i beholderen, mens æblet som blev blendet under vakuum bevarer farven og en ensartet blød konsistens.

Når man blender med undertryk, så er det er lille ekstra fordel, nemlig at råvarerne udvider sig en lille smule, hvilket betyder, at de lettere bliver findelt til en mere homogen masse.

Nem betjening af VIDIA BL-001.
VIDIA vakuum blenderen har en stor analog drejekontakt, som giver dig fuld kontrol over den variable hastighed. Alternativt kan du vælge den fuldautomatiske ”one-touch” betjening, som laver undertryk i beholderen, og blender indholdet automatisk indtil det har en lækker cremet konsistens.

VIDIA beholderen er naturligvis BPA-fri. Den er fremstillet af slagfast Tritan og indeholder 1,5 liter. Med VIDIA vakuum blenderen følger også en ekstra vakuum-beholder, som du kan bruge til opbevaring med reduceret oxidering.
Den er nem at bruge – du hælder blot din smoothie i beholderen, placerer den på basen og trykker på vakuum-knappen, så har du trukket luften ud af beholderen på bare et par sekunder. På den måde holder din smoothie sig frisk i længere tid og du kan tage den med dig eller opbevare den på køl.

Kniven har et såkaldt hexa-system, som består af 6 blade i forskellige vinkler. Denne specielle kniv sammen med den kraftfulde motor, som roterer med 20.000 omdrejninger/minut, og den reducerede luftmodstand gør, at ingredienserne pulveriseres til et ekstremt findelt niveau.

Hvad kan man blende på en VIDIA vakuum blender ?
VIDIA BL-001 er ikke på niveau med BlendTec og VitaMix, når det kommer til kraftoverskud, da der sidder en noget mindre motor i VIDIA’en. VIDIA vakuum blenderen er dog aldeles formidabel til at blende alle former for smoothies og greenies, og du kan lave fantastiske dressinger, frugtmos, babymad, nøddemælk, kolde supper og is.

Til gengæld er vakuum blenderen ikke velegnet til tørre ingredienser og mere ’klæge’ masser som nøddesmør og lignende, her skal du gå efter en blender, hvor du kan tilkøbe en tørkande eller en specialkande med tilhørende skraber.

VIDIA vakuum blenderen er heller ikke velegnet til knusning af større stykker is og andre hårdt frosne ingredienser, ligesom den kan have lidt udfordringer med de trævlede grøntsager som selleristængler, grønkål og græskar.

Konsistens, farve og smag er dog væsentligt bedre end traditionelle blendere i mellempris segmentet, så vi vil ikke tøve med at udråbe vakuum blendere til fremtidens blender, så tag hul på fremtiden med en VIDIA vakuum blender fra DomoTech.dk.

DomoTech.dk er autoriseret dansk forhandler af VIDIA produkter.

Specifikationer

  • Højde: - 44,8 cm
  • Bredde: - 22,0 cm
  • Dybde: - 20,0 cm
  • Vægt: - 3,4 kilo
  • Strømforbrug: - 230 V, 960 Watt
  • Produktgaranti: - 2 år
  • Omdrejninger/minut: - 20.000